Foreningen Gilleleje Vintersvømmere (GV) blev stiftet i 1998. Formålet er at dyrke vinter- badningens glæder samt give mulighed for socialt samvær. Fra at bestå af nogle få medlemmer de første år har foreningen nu omkring 265 medlemmer.
GV holder til på Østmolen i Gilleleje Ro- og Kajakklubs dejlige hus, der rummer omklædningsrum samt et stort køkken og opholdsrum, som benyttes til kaffe/the-drikning samt andet socialt samvær. Sauna til ca. 14 personer ligger ved siden af klubhuset.
Badning foregår øst for molen ad metaltrappe, som sikrer nem adgang til Øresund.