
Velkommen til Gilleleje Vintersvømmere (GV). Foreningen blev stiftet i 1998, de første år under navnet Græsted-Gilleleje Vintersvømmere.
Formålet er at dyrke vinterbadningens glæder samt give mulighed for socialt samvær. Fra nogle få medlemmer de første år har foreningen nu godt 340 medlemmer.
Læs mere under Info om GV.
Vil du i kontakt med foreningen, finder du tlf. nr. og mailadresser i fanen Bestyrelse.
Venteliste
Vinterbadningens stigende popularitet betyder, at vi på grund af de begrænsede pladsforhold i klubhuset desværre har måttet oprette en venteliste på optagelse.
Ventelisten er åbnet 14. september 2023. Den lukkes igen, når der er 125 på listen. (pt. er der 98). Det koster 200 kr at komme på ventelisten. Man må påregne ca. 3 års ventetid.
Ønsker du at blive medlem, så klik på Tilmelding foroven til højre (på mobil vælges i menuen: Tilmelding).
Udfyld alle rubrikker i formularen. Under Hold vælges Vinterbadere.
Du bliver kontaktet, når vi kan tilbyde dig en plads.